Om Peter

Fra 1986 til 2007 var jeg beskæftiget med Carls Sennep. I 1986 blev jeg ansat som salgs-chauffør hos Carls Sennep og i 1987 overtog jeg firmaet. Året efter opkøbte jeg Horsens Salatfabrik som fusionerede med Carls Sennep. Heraf mit tilnavn Peter Salat. Jeg havde fabrikkerne til 2007, hvor virksomheden blev solgt.

De sidste mange år har jeg således drevet en virksomhed, hvor jeg dels har opbygget en masse erfaring om, hvordan man driver en virksomhed, men jeg har også i alle år beskæftiget mig med salg samt fødevarer.

Sideløbende med min erhvervserfaring har jeg i mange år beskæftiget mig med planlægning af arrangementer i diverse foreninger. I den forbindelse har jeg tilegnet mig en ekspertise som jeg gerne vil anvende til gavn for netop jeres forening / virksomhed.

Jeg er meget sportsinteresseret. Jeg har haft mit virke indenfor cricket både som spiller, træner, kasserer og formand. Har siddet i HFS’s hovedbestyrelse, i mange år. Har i næsten 20 år været medlem af Lions Club Bygholm, hvor jeg har arrangeret store fester med op til 700 gæster. Er medlem af Horsens Borgerlig Skyttelaug.

Petersalat ApS tilbyder assistance indenfor flere områder.

Kig ind på de forskellige sider, hvor du finder nogle af de ting jeg gerne vil hjælpe din virksomhed / forening med.